'Hvis jeg har tegnet et møbel, som nogen har lyst til at arve, så er det en succes'

Reolen er tegnet af arkitekt Ditlev Karsten, der med denne reol har formået at skabe et moderne og nutidigt møbel, der både i kraft af design, materialevalg og udførelse kan passe ind i alle miljøer mange år ud i fremtiden. Bonsai er designmæssigt den største fornyelse på det danske reolmarked, siden Montana kom i starten af 80’erne.

Hvordan blev 'Bonsai' skabt?

Det startede faktisk med en skænk! Skænken som møbel havde ellers været ude af danskernes bevidsthed i nogle årtier, men hos Brdr. Andersen vurderede man, at der var et behov på markedet, så i år 2001 gik jeg i gang med en serie tegninger, som blev grundlaget for skænken og senere også for reolen. Det var en spændende opgave at gendefinere kravene til en skænk og overveje, hvordan den overhovedet passede ind i hjemmet anno 2000 i forhold til for halvfjerds år siden. I 1930 tegnede Kaare Klint f.eks. en meget berømt skænk, hvor hans arbejdsmetode klart fremgik af tegningsmaterialet. Al service og bestik var nøje målt op og tegnet ind på plantegninger, og møblet var dimensioneret ud fra, hvad det skulle rumme: 24 fiskegafler, 24 fiskeknive, hummergafler etc. Skydedøre var desuden valgt ud fra møblets placering ved et spisebord, hvor der ofte er snævert, når stolene er trukket ud. Alt var tænkt igennem til mindste detalje. Med den tankegang for øje skabte jeg min egen version af nutidens skænk, og da den viste sig at være en succes var det nærliggende at følge op med et møbel, som findes i ethvert hjem, nemlig reolen. Det skulle ikke være en kassereol – som Montana og Mogens Koch – det havde andre mestret, så vi skulle videre derfra og mit erklærede mål var at gå efter det lave og det vandrette. 'Så skal den da hedde Bonsai', var der en hos Brdr. Andersen, der sagde, og det passede jo perfekt.

Hvordan adskiller den sig fra andre reoler?

Bonsai adskiller sig primært ved valget af elementernes formater og de brede skydedøre. Ud over de almindelige størrelser, har jeg valgt nogle meget lange og lave elementer på helt op til 180 cm, som giver nogle helt specielle muligheder for at skabe rene, enkle opstillinger, hvor der er skåret helt ind til benet. Det er der ingen andre reoler, der kan. Det var vist Alvar Aalto som sagde, at 'en god grundplan kan pisses i sne'. Jeg har det lidt på samme måde med denne reol. Jeg kan godt lide det enkle og at tingene er let opfattelige. Reolen er ikke skabt til kun at opfylde et primitivt opbevaringsbehov. Der er tænkt nøje over formaternes sammenhæng og anvendelsesmuligheder, så reolen kan løse mange behov og opbygges på vidt forskellige måder. Det forpligter at lave møbler i dette prislag: de holder i mange år og skal kunne følge en familie i skiftende boligsituationer og give mulighed for nye opstillinger, så der er mange ting, der skal være gennemtænkte på forhånd.

Hvad  kendetegner netop dit design?

At det er brugbart her og nu og forhåbentlig mange år frem i tiden. Jeg er uddannet på Arkitektskolen i Århus, og min lærer havde været tegnestuechef hos Kaare Klint, så den grundige Klint’ske arbejdsmetode har jeg fået ind med ’modermælken’, og den har været en rød tråd i mit arbejde . Jeg har ingen endegyldig definition på, hvad godt design er, men jeg bilder mig ind, at jeg kan se det, når jeg møder det. Om det også er langtidsholdbart, er straks sværere at sige. Det kan kun tiden vise. Man kigger på Y-stolen her 50 år efter og siger ’hold kæft, den kunne tåle det’. Jeg vil sige, at hvis jeg har tegnet et møbel, som nogen har lyst til at arve, så er det en succes. At lave noget, der er så godt, at nogen har lyst til at eje det og bruge det i mange år, det er den største ros, jeg kan få.