Kurv
Kurv
Filtre
Ryd alle
Filter
No products found

VIND EN BESTLITE LAMPE

VI TRÆKKER TO VINDERE - DELTAG HER

Behandling og pleje af overflader med laminat

Retur til behandlingsvejledninger

Da laminatborde benyttes i mange forskellige sammenhænge, bliver overfladen snavset og plettet af mange forskellige årsager. Følg derfor pletfjerningstabellen (se nedenfor), hvis laminatrensen, ikke er tilstrækkelig.

 

Husk:

- Laminat tåler ikke varme genstande, f.eks. gryder/pander, fyrfadslys osv.

- Beskyt laminaten mod ridser fra f.eks. ovnfade, stentøj, keramik, med f.eks. filt.

- Følg altid brugsanvisningen for det pågældende rengøringsmiddel.

- Anvend et så mildt og skånsomt rengøringsmiddel som muligt.

- Ved anvendelse af andre rengøringsmidler end laminatrens, skal overfladen efterfølgende afvaskes med varmt vand.

- Anvend aldrig slibende rengøringsmidler, så som skurepulver, ståluld, nylonsvamp eller lignende, der kan ridse overfladen.

- Voks, politur o.lign., som kan forsegle snavs og hæmme rengøring, må ikke anvendes.

- Der findes intet universalt rengøringsmiddel, som kan løsne alt snavs og fjerne alle former for pletter.

- Brug altid skærefast underlag ved anvendelse af skarpe redskaber.

 

DAGLIG RENGØRING:

1. Spray laminatrens direkte på overfladen.

2. Vent et par minutter.

3. Aftør med en fugtig klud.

4. Tør efter med en ren og tør klud.

 

Ved stærk tilsmudsning:

1. Vask overfladen af med rent varmt vand for at løsne snavset og tør efter.

2. Spray laminatrens direkte på overfladen og vent et par minutter.

3. Aftør med en fugtig klud.

4. Tør efter med en ren og tør klud

 

 

* Adskillige limtyper, og specielt 2-komponentlim, kan og skal ikke løsnes fra overfladen, før limen er hærdet.

** Kalkpletter, f.eks. efter vaser, afkalkes med 10% eddikesyre. Øvrige afkalkningsmidler kan indeholde ætsende stoffer og må derfor ikke anvendes.

*** Citronsyre kan anvendes til meget genstridige pletter.

 

OBS !

Efter pletfjerning vaskes pladen altid af med varmt vand og efterfølgende laminatrens.

Aftør med en fugtig klud og tør efter med en ren og tør klud.

Tænk altid på brandfare og risiko for indånding af giftige dampe ved anvendelse af opløsningsmidler,

så som benzin og acetone.