Biopejse og indendørs brug
Retur til artikler om biopejseOvervejer du en biopejs til indendørs brug? Så har du garanteret en masse spørgsmål – dem håber jeg du finder svar på i denne artikel. Vi vender alle problemstillingerne og fordelene ved at bruge en biopejs indendørs. Du får svar på hvor meget pejsene varmer, hvor stort rummet skal være og du får en handy checkliste du kan gennemgå inden du tænder op i din nye biopejs.
Biopejse og indendørs brug
Biopejse kan sagtens bruges indendørs uden det har store konsekvenser for indeklimaet. Der er dog et par forholdsregler man skal tage sig når man køber en biopejs til indendørs brug – og dem vil vi gennemgå her.
Hvor stort skal rummet være?
Vi anbefaler typisk at lokalet biopejsen er placeret i har en størrelse af minimum 20 kvm. Du kan godt bruge biopejse i et mindre rum, men du får måske mere varme end du ville have håbet på. Har du tilstødende lokaler eller et gangparti kan disse også delvist tælles med – ligeledes kan det hjælpe hvis der er ekstra højt til loftet.
Hvor meget varmer biopejse?
Biopejsen giver typisk samme varme som en til to radiatorer på fuld effekt – Er det et problem kan det nemt løses med et vindue på klem.
Påvirker de indeklimaet?
Biopejse påvirker uden tvivl indeklimaet – med varme. Idet pejsene ikke oser/soder kommer der ingen ubehagelig røg ud i lokalet. Der er derfor ikke nogle ubehagelige effekter på indeklimaet. Du skal dog påregne at pejsene bruge en del af den ilt der er i lokalet på samme måde som eksempelvis stearinlys. Det vil derfor være en god ide at lufte lidt ud f.eks. hver anden time.
Når du har fået din biopejs og skal til at tænde op i den for første gang, så er det en god ide at tage flere hensyn. For at gøre det overskueligt får du her en checkliste:
- - Er pejsen placeret forsvarligt? (afstand til gardiner og andre brændbare materialer)
- - Er bioethanolen tiltænkt indendørs brug?
- - Er bioethanolen klar og flydende som f.eks. sprit?
- - Har du spildt under opfyldningen? (hvis ja – så tør op og vent et par minutter på at den sidste væske fordamper)
- - Har du fyldt op til kanten? (hvis ja, så hæld noget af væsken fra, der skal typisk være 1/2 cm fri afstand til kanten/toppen af brændkammeret)
- - Når pejsen er tændt, så husk at lufte lidt ud en gang i mellem for at bevare et godt indeklima. Behovet herfor vil variere fra pejs til pejs og afhængigt af lokalets størrelse.
Er alle punkterne opfyldt kan du trygt bruge din biopejs indendørs. Husk at det stadig er ild, og du skal derfor behandle pejsen med respekt. Forlad ikke pejsen mens den er tændt, og sørg for at genopfyldning kun sker når pejsen er kølet af (tager typisk 10-15 minutter).