Arne Jacobsen
Retur til designereArne Jacobsens talent kan spores tilbage til tegnebordet i den bogstaveligste forstand: han ville egentlig have været maler, da hans barndoms store nydelse var at tegne utroligt realistiske naturbilleder, men hans far mente, at han ville klare sig bedre gennem livet som arkitekt. Derfor valgte han den vej, men altid med sin kunstneriske side i bagagen. Han var en udpræget perfektionist, der krævede det samme af alle dem, der arbejdede for ham. Hvis man ikke var klar på ofte at arbejde til langt ud på natten, så var hans tegnestue absolut ikke det rigtige sted for en.
Som arkitekt var Arne Jacobsen en udpræget modernist. Når han var færdig med at tegne et hus, så han værket som fuldstændigt færdigt, hvor der i hans øjne ikke var brug for andet pynt. Idéerne, han byggede sine værker ud fra, var altid meget simple, hvor der kunne bygges mere og mere på for til sidst, at blive fuldt ud komplekse. Han havde et meget intuitivt og ligetil forhold til design, hvor han med en idé i baghoved og med et medfødt talent for proportioner gik lige til sagen, hvor han trak sine designs så langt ud, som de kunne komme med hensyn til teknologi og materialer, som han brugte på en helt nyskabende måde.