Le Klint
Retur til designereGribekraven bliver tilføjet
Hele familien Klint inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint og en lang række gode venner syslede herefter med at forfine skærmen, der i disse år var den faste gave fra Klint-familien til familie og venner. Tage Klint, som var en kreativ iværksætter, valgte i 1943 at gøre Klint-familiens husflid og folderi til en egentlig forretning. Han tilføjede også de oprindelige Klint-skærme en afgørende detalje, nemlig den unikke gribekrave.
Den populære "Frugtlygte"
Kaare Klint var en kendt og respekteret arkitekt og en dygtig kunsthåndværker. LE KLINT havde derfor fra starten stor glæde af Kaare Klints enorme talent. ”Frugtlygten” og ”Kiplampen”, som han skabte omkring firmaets opstart er stadig blandt vores mest populære lamper. "Frugtlygten" indgik i vores oprindelige logo, som blev tegnet af Kaare Klint i 1943 og blev et synonym med LE KLINTs fine foldefrembringelser.
Butikken åbner
Allerede i 1943 blev der etableret en butik i København, hvor man kunne fremvise og ikke mindst sælge LE KLINT-lamper. Butikken blev indrettet med møbler af Kaare Klint, væggene blev tapetseret med Gunnar Biilmann Petersens fint blomstrede "Rosentapet" i en blå nuance, der gav modspil til de enkle, hvide plisserede lamper. Den daglige bestyrer af butikken var i begyndelsen Lise Le Charlotte Klint, datter af Tage Klint.
Jan Klint stifter Klint Fonden
I 1953 tog Jan Klint, søn af Tage Klint, over. Han var som forretningsmand lysår forud for sin tid. For at sikre sine medarbejdere oprettede han den fond, der siden 1972 har drevet virksomheden LE KLINT. Fonden uddeler hvert år en række legater til unge arkitekter og designere.
Fremtiden sikres
LE KLINT omdannes i 1972 til en fondsejet virksomhed af for at sikre fremtiden og medarbejdernes arbejdsvilkår. Hvert år samarbejder og støtter KLINT FONDEN nye upcoming designere.
Tradition forbundet med fornyelse
De klintske lamper er blevet udviklet i samarbejde med arkitekter og designere gennem hele det 20. århundrede og er løbende blevet justeret i takt med teknologiens fremskridt. Historien om LE KLINT er således ikke blot virksomhedshistorie, men ligeledes design- og teknologihistorie gennem mere end hundrede år. En udvikling, som har betydet, at LE KLINT i dag er en moderne produktionsvirksomhed, der samtidig holder fast i en stærk tradition for håndværk.