Gør det selv pejseindsats
Retur til artikler om biopejseEr du håndværker eller er du bare lidt handy? Så kan du ganske nemt lave din helt egen pejseindsats – og det er slet ikke så svært som man skulle tro. Anvender du bioethanol som brændselskilde slipper du for skorstenen, og det er nok den besværligste del af at gøre det selv når det kommer til en traditionel pejseindsats.
Grunden til du kan lave en pejseindsats selv er som sagt pga. udviklingen indenfor biopejse. Da de brænder på bioethanol kan man installere dem næsten alle steder i hjemmet, og det er en fordel du kan udnytte ganske nemt.
Inden du går igang er der dog lige et par ting du skal tage stilling til.
Hvilket brændkar skal du vælge?
Det første og vigtigste er selve brændkarret. Der findes mange modeller, og priserne varierer betragteligt. Vi anbefaler altid at man går efter en biopejs eller et brændkar der er testet og godkendt. Det betyder at kvaliteten er i top, og at du ikke får et brændkar hvori der sprænger en svejsning, eller hvor konstruktionen simpelthen ikke kan tåle varmen. Alle vores modeller er naturligvis testede og kodkendte.
Når du har fundet et godkendt brændkar skal du også tage stilling til selve størrelsen. Typisk afhænger det af rummets størrelse. Har du 30-40 kvm. kan du f.kes. anvende burnerkit CI fra svenske Vauni, i større lokaler kan du sagtens bruger to stk. burnerkit CI, eller en enkelt CI Wide som også produceres af Vauni. Grunden til vigtigheden af størrelsen er simpelthen at en biopejs varmer mere end de fleste tror, og det er der desværre mange som undervurderer.
Sådan monterer du brændkarret
Selve monteringen er ganske nem med CI modellerne – de er nemlig lavet specielt til indbygning. Det betyder at de har en kant der gør at de nemt kan sænkes ned i et hul efter deres størrelse.
Selve brændkarret skal være vandret, og der skal minimum være 40 cm. fra toppen af brændkarret til toppen af din pejseindsats. I forhold til gardiner, malerier og tilsvarende bør der være en sikkerhedsafstand på mindst en meter. Benyt der ud over almindelig sund fornuft.
Materialevalg
Materialet du anvender afhænger af væggen. Er det en massiv murstensvæg behøver du faktisk ikke gøre noget som helst, idet materialet allerede er modstandsdygtigt overfor ild.
Har man en gipsvæg er det vigtigt at sørger for, at isolere væggen forsvarligt, og anvende materialer som metal eller sten der beskytter væggen mod ilden. Dette gælder selvfølgelig også andre typer af brændbare materialer.
Gennemgående eller hjørne-pejseindsats?
Om du vil lave en pejseindsats der skal være gennemgående eller placeret i et hjørne, så er der en vigtigt ting at huske på. Flammen vil formegentlig blive eksponeret for træk, og derved risikerer du at få en flamme der kan se lidt kedelig og flad ud. Derfor anbefaler vi altid at man i en gennemgående pejseindsats montere mindst en glasfront til at give flammen læ. Det samme gælder med en pejseindsats til hjørner. Det betyder selvfølgelig også at konstruktionen bliver lidt sikrere, og det er jo kun et plus.