-
17/J39POLSTMASTER
Info
Den ikoniske J39-stol, designet af Børge Mogensen i 1947, introduceres nu i en opdateret, sædepolsteret version med vatteret base og aftageligt betræk. Den nye tilføjelse giver stolen et blødere udtryk og en øget siddekomfort. Det velkendte design bevares, men oplevelsen løftes.
Læs mereJ39 Folkestolen Sædepolsteret




- Mulighed for afhentning
- Mulighed for indbæring og samling af møbler
- 2200 m2 udstilling i Brønshøj & Søborg
- Gratis parkering
J39 Folkestol Sædepolsteret
J39, også kendt som Folkestolen, blev designet af Børge Mogensen i 1947 som en funktionel og demokratisk stol – skabt til hverdagen, men med et formsprog, der har givet den ikonstatus. Dens ærlige konstruktion, naturlige materialer og tidløse æstetik har gjort den til en af de mest anvendte og elskede stole i dansk møbelhistorie.
Denne version af J39 er en videreudvikling baseret på en prototype Mogensen skabte i 1969 til sit eget landsted i Lynderup ved Limfjorden. Her eksperimenterede han med en variant af J39 med polstret sæde – en idé, der nu er realiseret i tæt samarbejde med Mogensen-familien. Resultatet er en stol, der forener det klassiske udtryk med øget komfort og en ny visuel lethed.
Sædet er bygget op omkring en diskret vatteret base, der giver blød støtte og højere komfort sammenlignet med det traditionelle fletsæde. Polstringen er beklædt med et aftageligt betræk, som er udstyret med en lynlås og fastgjort på en måde, der integreres naturligt i stolens design. Det giver stolen et mere indbydende og afslappet udtryk – ideelt til både hjemmet og offentlige rum, hvor komfort er essentiel.
Med den polstrede version bevares J39's enkle linjer og arkitektoniske ro, samtidig med at den tilføres nye anvendelsesmuligheder. Konstruktionen er fortsat præget af Børge Mogensens principper: gennemtænkt håndværk, proportionel balance og lang holdbarhed.
Stolen er produceret i Europa med fokus på kvalitet og ansvarlighed. Den er fremstillet af FSC®-certificeret massivt træ og finér, hvilket understreger Fredericia Furnitures engagement i bæredygtigt møbeldesign og godt håndværk.
Dimensioner:
Bredde: 49 x Dybde: 44 Højde: 78 cm.
Sædehøjde: 46 cm.
Materialer:
Stel: Massiv bøg, eg eller valnød
Polstring: Canvas eller Omni læder
Træ er et levende og naturligt materiale, og derfor vil der forekomme variationer i både farve, åretegning og struktur. Det er en del af træets unikke karakter og gør hvert møbel helt individuelt.