Lugter en biopejs?

Hvilken betydning har kvaliteten af ethanolen og hvordan undgår man evt. lugtgener. Læs mere herom i teksten nedenfor.

Lugter en biopejs?

En bekymring flere kunder deler med går på om en biopejs lugter. Det er en naturlig bekymring da mange ikke har oplevet biopejsene selv, eller har oplevet en model som lugtede svagt.

Min personlige erfaring

Min personlige erfaring er at biopejse ikke er 100% lugtfrie. Jeg oplever en svag lugt af sprit ved optænding / slukning – men det er ikke noget der stinker eller giver nogen form for ubekvem.

Ved opfyldning spilder jeg ind imellem et par dråber bioethanol, og derfor kan der lugte lidt af sprit tæt ved pejsen. Det samme kan ske hvis man har bioethanol tilbage i brændkarret, og åbner svælget for at antænde væsken. Denne ethanol fordamper dog hurtigt hvorefter lugten hurtigt forsvinder.

Når en biopejs går ud af sig selv efter at have brændt længe kan der også være noget bioethanol tilbage som fordamper og spreder en svag lugt af bioethanol. Det kan sammenlignes med et stearinlys som bliver pustet ud og giver lidt lugt fra sig. Ønsker man at komme det til livst kan man selv vælge at slutte pejsen kort forinden den går ud af sig selv. Man får herved lukket brændkammeret og effekten bliver derfor ikke den samme.

Der er nogen der siger..

En ting er min erfaring, en anden ting er hvad andre oplever. Faktisk oplever vi lugtgener fra et meget lille antal besøgende ved messer. Grunden er formegentlig at vi har mange biopejse tændt af gangen når vi er på messe, så varmen kan godt virke lidt voldsom. Jeg har også oplevet ganske få kunder gennem 7 års salg af pejse som ikke kunne leve med lugtgenerne. Det har overrasket mig meget hver gang da jeg ikke selv kan lugte pejsen når de siger de kan. Men, jeg må konstatere at vi er født med forskellige næser, og nogle mennesker er i mine øjne MEGET fintfølende. Det skal dog siges at de selv samme kunder har fortalt mig at de ikke kan leve med så meget som et enkelt stearinlys tændt i deres hjem. Har man det sådan vil jeg ikke anbefale en biopejs. 

De er altså ikke 100% lugtfrie hele tiden?

Nej det kan man faktisk ikke sige at de er. Der kan f.eks. opstå en mindre lugt af sprit når en biopejse går ud af sig selv. Så 99% af tiden er de så godt som lugtfrie, men ikke 100%. Har du f.eks. en pejs tændt i et tillukket lokale i mange timer kan der opstå en situation som ikke er behagelig (ubehageligt vil dog være for stærkt et udtryk). Det gælder ikke for dem som opholder sig i lokalet, men dem som måtte træde ind i samme lokale udefra. Tilsvarende en situation hvor du kommer ind i et tillukket lokale hvor f.eks. 3-4 stearinlys har vært tændt en time eller to. I den situation vil de fleste kunne fornemme at der er levende ild i lokalet og at niveauet af ilt ikke er som normalt. Når man har tilbragt et par min. i lokalet er det dog ikke noget man lægger mærke til. Dem som tiltræder lokalet i en sådan situation vil dog formentligt minde de tilstedeværende om, at der trænger til at blive luftet lidt ud. Der er altså tale om levende ild i begge senarier og det vil aldrig blive 100% uden indflydelse på indeklimaet. 

Hvorfor er biopejse så godt som lugtfrie?

Det skyldes brændslet bioethanol – bioethanol er en klar spritvæske der er så rent et produkt at det hverken ryger, soder eller udvikler farlige dampe når det brænder. Køber du den forkerte bioethanol til f.eks. udendørs brug, eller en bioethanol af mindre ren kvalitet kan der opstå lugtgener, men køber du kvalitetsethanol sikre du en god oplevelse.

Men min biopejs lugter?

Det kan godt ske at nogle biopejse lugter mere end andre. En ting er at metallet måske kan afgive en lugt ved afbrænding, og en anden kan være rester af støv eller tilsvarende der bliver brændt af hvis pejsen har været slukket i noget tid. Vi oplever dog ofte en sammenhæng mellem klager om lugt og billige biopejse og tilsvarende ringe bioethanol. Vi har  testet et par af de billige pejse, og der er ingen tvivl om sammenhængen – der er bare ikke lagt ligeså meget arbejde de billige pejses brændkar. (Vi kalder ofte disse modeller for "kinapejse") Det betyder at brændkarret ikke er 100% tæt ved toppen, og derved kan bioethanol fordampe uden at blive brændt af, hvilket kan sprede en lugt af bioethanol.

Konklusion:

Konklusionen må være at en biopejs kan lugte når de slukker og ved optænding. Det er dog ganske sjældent at biopejse lugter i brug, og måske er ‘lugten’ en misfortolkning af den lille påvirkning biopejsen har på indeklimaet. Vi kan som sagt ikke modsige de meget få mennesker der mener at deres biopejs lugter, vi har jo ikke deres næser – men opstår der et problem med gener fra en biopejs vil vi selvfølgelig gøre alt for at hjælpe. Det er typisk vores erfaring at en biopejs har størst indflydelse på indeklimaet når der ikke er mulighed for frisk lufttilgang, eller når rummet er ganske små (mindre end 15-20 m2).

Så er du alligevel i tvivl anbefaler vi at du besøger en ven der har en biopejs, eller blot aftaler et besøg i vores showroom – så kan vi forhåbentligt aflive de bekymringer du måtte have omkring lugtgener.

 

Tilbage til oversigten: KLIK HER