Kontorstole
Retur til stoleHerover ser du vores fine udvalg af populære kontorstole. Kontorstole er et vigtigt element på vores arbejdsplads, enten derhjemme eller på jobbet. En kontorstol er som regel kendetegnet ved at være på hjul og med mulighed for højdejustering - men det er ikke altid reglen. Det kan du læse mere om herunder.
I mange tilfælde skal en kontorstol helst være ergonomisk og have en høj siddekomfort, da man ofte sidder ned i timevis og arbejder. Der kan derfor være behov for blød polstring og flere indstillingsmuligheder til sæde og ryg. Andre gange er komforten mindre vigtig, da æstestikken og dens samhørighed i indretningen vægtes højere. Der findes dog varianter hvor man ikke går på kompromis med hverken komfort eller æstetik. Tag f.eks. EA219 af Charles og Ray Eames.
Hvis kontorstolen ikke skal være med hjul, kan flere af stolene i vores udvalg fås uden, og nogle modeller fås kun med fast stel eller med drejestel. Da mange af vores spisebordsstole ligeså godt kan egne sig som kontorstole, vil vi også anbefale at tage et kig i den kategori.
Sortimentet er i den grad præget af designerkontorstole tegnet og produceret af de dygtigste designere og producenter. Du finder bl.a. producenter som PP Møbler, Fritz Hansen, Carl Hansen & Søn, Engelbrechts Furniture, Vitra og Bent Hansen, mens designere omfatter folk som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Charles & Ray Eames og Jørgen Rasmussen m.fl.
Webshoppens udvalg er ikke nødvendigvis fyldestgørende for vores faktiske sortiment, da vi ikke altid har mulighed for at vise alle varianter. Omvendt kan vi have vist varer på webshoppen, som hverken kan ses eller prøves i vores fysiske butikker. Finder du ikke det du søger er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan sortere visningen efter vores standardvisning, navn, pris eller designer, og du kan filtrere resultaterne så du kun får vist udvalgte brands.