Pejseindsats efter mål, hvordan gør man?

Ønsker man en pejseindsats efter mål er en biopejs en perfekt løsning for de fleste. Læs mere herom i teksten nedenfor.

Pejseindsats efter mål, hvordan gør man?

Ønsker du en pejseindsats efter mål? Så er en biopejs som pejseindsats en perfekt løsning. Oftest koster pejseindsatse efter mål det hvide ud af øjnene, men idet du kan slippe for en skorsten med bioethanol som brændsel, kan du spare en sor post her.

Vi har solgt mange modeller som er udført efter specielle mål, og for at du bedst muligt kan overveje om det er en løsning du vil gå efter, forklarer vi dig her hvordan vi typisk griber det an.

Overvejelser inden køb

Det første du skal overveje er størrelsen og ikke mindst placeringen af din nye pejseindsats. Størrelsen på pejseindsatsen er ganske væsentlig idet man nemt kan få en større varmeeffekt end ønsket. Har man et rum på hver side af pejseindsatsen der hver udgør under 20 kvm bør man højest få en pejseindsats der er 100 cm lang, mere end det vil give for meget varme. Er rummene mindre bør man overveje en pejseindsats der måske er 80 cm. istedet. Alternativt kan man købe to små brændkar i en lang åbning såfremt man ønsker en aflang pejseindsats.

Du bør også overveje hvor du placerer pejseindsatsen. Det er sjældent smart at placere en stor gennemgående pejseindsats lige ved et spisebord. Personerne der sidder ved pejsen kan nemlig få det ganske varmt. Det kan dog løses ved at indsætte en glasfront på samme side, hvorved varmen stiger ud i det andet rum.

Du bør ligeledes overveje i hvilken højde pejseindsatsen placeres. Sidder man højt i spisestuen, og lavt i stuen, så skal man måske overveje hvor fra man oftest vil nyde synet af den. Man skal også huske at det ikke altid er smart at have pejseindsatsen placeret for lavt, rent sikkerhedsmæssigt er det ikke optimalt såfremt der er børn eller husdyr.

Typisk forløb

Når vi sælger en pejseindsats udført efter mål har vi typisk et meget struktureret forløb. Vi snakker med jer om hvor i ønsker at implementere pejseindsatsen, samt dens mål. Derefter sikrer vi at rummene er store nok til den størrelse pejs der ønskes, og vi sørger for at der er mulighed for frisk lufttilgan – en biopejs forbruger naturligvis ilt, og kræver udluftning i hjemmet for at bevare et god indeklima. Udluftningen er oftets et spørgsmål om at sætte et vindue på klem i 2 min. efter 2-3 timeres brug.

Når vi er blevet enige med jer om pejsens finish og mål, indhenter vi et tilbud hos den pågældende producent. Tilbuddet inkluderer en teknisk tegning hvori pejseindsatsen er nøje udspecificeret. Sammen med de praktiske informationer følger også en kontrakt, og vi modtager altid 50% af betalingen forud for specialbyggede pejse.

Når købsaftalen er underskrevet og vi har modtaget betaling sættes pejsen i produktion. Leveringstiden er typisk på 4-5 uger hvorefter pejsen står klar til  montering.

Montering

Da vi ikke montere pejseindsatsen skal man selv sørge for at hyre de rette håndværkere såfremt man ikke selv kan håndtere det. Vores kunder er oftest igang med at renovere hus og har derfor direkte adgang til de rette personer. Der følger naturligvis en udførlig installationsvejledning med til vores pejseindsatse.

Sikkerhed

Sikkerhed er en vigtig faktor at overveje ved køb af en pejseindsats. Mange af vores kunder tror man SKAL have en glasfront, men det er altså ikke noget krav. Vil man have en gennemgående pejseindsats anbefaler vi dog altid en glasfront, men det er mest for at give flammen lidt læ så den bliver stabil ved gennemtræk i hjemmet. Har man børn er en glasfront også at foretrække. Men, det er altså et spørgsmål om temprement. Sidst kan tilføjes at flammerne bliver mere markante når de får lov at spejle sig i en glasfront i en dæmpet belysning. De fleste ender derfor med at vælge en eller to glasfronte til ifm. deres køb.

 

Tilbage til oversigten: KLIK HER