Rengøring og vedligeholdelse af en marmorbordplade
Retur til behandlingsvejledningerMarmor er et naturprodukt som hovedsageligt består af kalk, som er dannet ved højt tryk ved en bestemt temperatur. Dette betyder at hver enkelt marmorsten eller marmorbordplade er helt unik og forskellige farver kan opstå.
Marmor skal ligesom andre stenoverflader mættes sådan at fedt og snavs ikke kan trænge ned. Dette kan gøres ved brug af imprægneringsmiddel til absorberende materialer. Her kan bruges stenolie eller 2-3 spiseskefulde sæbespåner blandet op med 1 liter varmt vand, hvorefter skummet påføres bordpladen og lade virke i 5 minutter, uden at det tørrer ud. Aftør herefter bordpladen med en ren, fugtig klud.
Daglig rengøring kan efterfølgende foregå ved blot en klud og varmt vand og ved behov kan sæbespåner bruges. Jævnlig brug af sæbespåner er med til at mætte bordpladen.
Bemærk at marmor er kalksten og tåler derfor ikke syre eller anden form for aggressive og sure rengøringsmidler. Herunder eddike og citronsaft. Spilder man noget syreholdigt på pladen, skal det straks vaskes væk.