Kurv
Kurv
Filtre
Ryd alle
Filter
No products found

VIND EN BESTLITE LAMPE

VI TRÆKKER TO VINDERE - DELTAG HER

Rengøring og vedligeholdelse af en skiferbordplade

Retur til behandlingsvejledninger

Skifer er et naturprodukt og består af flere lag, derfor kløves skifer. Dette gør, at enhver skiferplade er unik og har et spændende udtryk i overfladen. En skiferplade fremstår derfor rustik i overfladen men pga. lagene i skiferen absorberes støjen og en skifer bordplade virker derfor næsten ‘blød’. 

Som regel er de skiferbordplader vi forhandler blevet overfladebehandlet med en sæbeopløsning inden levering, hvilket er med til at mætte skiferen således at den almindelige rengøring af bordpladen er lettere.
Ved en sådan sæbebehandling har skiferen sit oprindelige udseende med en antracitgrå farve. 

For at bevare dette udseende skal skiferbordpladen ved almindelig rengøring behandles med en sæbeopløsning bestående af 2-3 spiseskefulde sæbespåner pisket i 1 liter varmt vand. Herefter skal skummet fordeles på bordpladen med en børste.

Lad skummet virke i ca. 5 minutter uden af tørre ind, så bordpladen absorberer så meget sæbe som muligt. Derefter tørres bordpladen af med en ren fugtig klud. 

Hvis en dybsort glans i stedet ønskes, frem for den oprindelige antracitgrå farve, skal skiferbordpladen påføres en blanding bestående af 1 del linolie til 3 dele mineralsk terpentin med en ren, tør klud. Herefter skal blandingen virker i 10 minutter og derefter tørres af med en ren, tør klud.