Udsalg

Wegner GE 1 Briks - Getama

Design: Hans J. Wegner

Special Price: 34.000,00 kr

Pris pr. stk. inkl. moms

Før: 40.000,00 kr Spar: 6.000,00 kr

Praktisk info

  • Fri fragt i webshop
  • Ca. 6-8 ugers leveringsdag
  • 30 dages returret i webshoppen
  • Ofte stillede spørgsmål - Klik
  • Sikker kort betaling 
  • Mulighed for indbæring af varer
  • Brug for hjælp? - 38262640
  • Vi er e-mærkede  

Be the first to review this product

Wegner GE 1 Briks - Getama

More Views

Beskrivelse

Hans J. Wegner GE1 Briks - Et hybrid møbel at slænge sig i! 


Getama relancerer Wegner-klassiker fra møbelkunstens guldalder. Af og til relanceres gamle klassikere som nemt er gået i glemmebogen og som må betegnes som et stykke møbelkunst. Eller i hvert fald som et nydeligt element i hjemmet. Netop det faktum gælder også for Wegner GE 1. Er det en stol? En daybed? En briks? Eller noget loungerelateret? Ikke rigtig. Måske en blanding af det hele, og da GE1 kom frem for mere end 60 år siden, blev siddemøblet blot beskrevet som “helt sin egen”.

Rent faktuelt består Wegner GE1 af to dele – en stol og en skammel – som du selvsagt kan placere, som du vil. Du kan rumstere med ryggen, så du kan ligge fladt – eller hvad du nu kunne hitte på i den stilling – eller have ryggen rejst, så du for eksempel kan læse eller kigge på dit TV-apparat. Vinklen går fra nul til 90 grader.

Stolen er en hybrid og en enestående manifestation af Wegners forståelse for funktionelt design, hvor detaljen og æstetikken ikke bliver hindringer for komfort, men præmisser. Og præcis som i 1950’erne gestalter vi nu Wegners idé i ærlige, solide materialer som eg, læder og tekstil, siger Getamas direktør og ejer Jesper Temp.

GE1 er tegnet længe før, der var noget der hed showrooms og flagship stores. Og selv om Wegner ikke som i gamle dage har bosat sig på værkstedet for at overvåge produktionsprocessen og sikre, at alle samlinger og slibninger er fejlfri, lever hans ånd videre i det nidkære snedker- og polstringsarbejde, der stadig er Getamas adelsmærke.

Til hverdag. Til fest. Men aldrig kun til pynt

Getamas relancering af GE1 er et innovativt nedslag i den danske tradition for håndværk og design og et klassisk eksempel på den nordjyske produktionsvirksomheds evne til at hylde mestrene og forny genren på samme tid.

GE1 føres med polstring i enten læder eller tekstil, og de 54 håndsyede stikninger er med til at bryde møblets overflade og gøre både skammel, sæde og ryg spillevende. Ryggens position kan indstilles i alt fra nul til 90 grader, og det gedigne hæve-sænke-system er et slående bevis på brugervenlighed, komfort og stil i skøn forening. GE1 fungerer således lige vel som stol, chaiselong og sofa – og Wegners enestående evner til at forene træ og stål i et organisk formsprog gør stolen mere relevant end nogensinde.

 
Stolen laves i mange forskellige træsorter. 
Wegner GE1

Ned med dig

I dag har virksomheden Getama valgt at hylde deres tidligere husarkitekt – Wegner – ved at relancere stolen – det er sket i samarbejde med en af Wegners døtre. Materialerne tæller eg, læder og tekstil, og man lover, at det ikke er gået på kompromis med noget. Som helst.

Wegner GE1

En kulørt variant

Priserne for en Wegner GE1 begynder ved 38.300 kroner, men jeg synes, du skal skele alvorligt til modellen af læder. Den vil klæde dit korpus og dit hjem. Hvis du sidder og tæller stikninger, kan jeg afsløre, at der findes 54 af slagsen.

Produktspecifikationer

Dimensioner: 

Længde: 120 + 60 cm. X Bredde: 77 cm. X Sædehøjde: 38 cm.

Materialer

Polstring: Stof eller Læder 

Fås i Eg - Ubehandlet, Lakeret, sæbe olie eller bejdset. Kontakt os inden du bestiller denne vare. 

 

Vist Model i Eg olie - Mood 2103 stof 

Producent

Getama Denmark