Y-stolen CH24 - Olieret mahogni/Naturflet
Info
Den berømte CH24 Y-stol af Hans J. Wegner i eksklusiv og nobel FSC-Certificeret Mahogni
Hvis du søger et smukt og blødt design til dine nye spisestole, så er Y-stolen - CH24 det rigtige for dig. Her får du en stol med en klassisk skønhed, der ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller komfort.
Få endnu bedre komfort ved brug af en sædehynde.
Find sædehynde her >
Aftal en fremvisning
Her kan du bestille tid til en detaljeret gennemgang af produktet. Vi giver en kop kaffe og gennemgår div. detaljer og muligheder for valg af varianter.
Bestil tid til fremvisning i Søborg
Bestil tid til fremvisning i Brønshøj
Praktisk info
- Ofte stillede spørgsmål
- Mulighed for indbæring
- Brug for hjælp? Ring 3826 2640
- 2200 m2 udstilling med nem og fri parkering
CH24 spisebordsstolen, der for de fleste er kendt som Y-stolen, er Hans J. Wegners berømte design. Mahogni varianten er en af de seneste varianter i rækken, og er dermed med til at reintroducere Mahogni, der historisk har været en vigtig træsort i produktion møbler. Man har samtidig sikret sig at det er FSC-Certificeret, så man også sikre bæredygtige skove.
Mahogni er en tropisk hård træsort, som er berømt og yndet for sin dybe, ensartede farve og smukke struktur. Siden det 15. århundrede er mahogni blevet brugt til at fremstille møbler, og det eksotiske tømmer var det foretrukne materiale til møbelsnedkeri i løbet af det 16. og 17. århundrede, hvor det især var værdsat for sin stabilitet og gode bearbejdningsegenskaber.
Mahogniens varme, røde farve giver en række af Carl Hansen & Søns mest elskede møbeldesigns en luksuriøs aura. Mahogni introduceres på CH24 Y-stol samt CH337 og CH338 bordene, i overensstemmelse med deres originale 1950er-udtryk.
Stolen har med sin unikke form opnået en særlig status. Gennem tiden har Y-stolen vundet bred anerkendelse som den ideelle stol, der indfanger essensen af moderne dansk design.
Han valgte at fremstille ryg- og armlæn af ét enkelt stykke træ og for at gøre den dampbøjede top stabil og ekstra komfortabel udviklede Hans J. Wegner den karakteristisk Y-formede ryg - deraf navnet.
Fremstillingen af hver enkel Y-stol omfatter mere end 100 led, hvoraf de fleste udføres i hånden. En dygtig fletter bruger omkring en time på at håndflette sædet, som består af 120 meter papirgarn, hvis imponerende styrke og formstabilitet gør stolen både robust og slidstærk. Y-stolen giver både komfort og stabilitet i en karakteristisk og elegant form.
Stolen blev designet i 1949 og blev produceret første gang i 1950. Produktionen af stolen siden været kontinuerlig, hvilket, bevidner at den både er en tidløs fryd for øjet, men at den også har en stærk og vedvarende popularitet. Hvis du vælger Y-stolen - CH24, vælger du en stol, du med sikkerhed altid kan være stolt af og glad ved.
Dimensioner:
Højde: 76 x Dybde: 51 x Bredde: 55 cm
Sædehøjde: 45 cm
Materialer:
Stel: Eksklusiv FSC-Certificeret Mahogni, overfladebehandlet med olie.
Sæde: Naturflettet af Papirsnor.