-
106/3/2WALLMASTER
Info
PH 3/2 Væglampe er et elegant eksempel på Poul Henningsens livslange arbejde med at skabe funktionel og blændfri belysning. Treskærmssystemet, som PH udviklede i 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen, dannede grundlaget for et omfattende belysningssystem og et partnerskab, der varede frem til hans død i 1967.
Alle glasskærme er mundblæste og bærer tydeligt præg af det håndværk, der ligger bag. Små variationer i tykkelse og struktur er en naturlig del af processen og gør hver skærm unik. De traditionelle glaspusterteknikker sikrer et klassisk udtryk og en gennemført høj kvalitet.
Læs merePH 3/2 Væglampe




- Mulighed for afhentning i Søborg
- Mulighed for indbæring og samling af møbler
- 2200 m2 udstilling i Brønshøj & Søborg
- Gratis parkering
PH 3/2 Væglampe
PH 3/2 Væglampe er et elegant eksempel på Poul Henningsens livslange arbejde med at skabe funktionel og blændfri belysning. Treskærmssystemet, som PH udviklede i 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen, dannede grundlaget for et omfattende belysningssystem og et partnerskab, der varede frem til hans død i 1967.
Væglampen er en del af den klassiske 3-skærmsfamilie, som i dag tæller omkring 30 modeller, heraf også varianter til udendørs brug. Med treskærmssystemet designede PH ikke blot en lampe, men et gennemtænkt system, hvor proportioner, materialer og lysretning arbejder sammen for at sikre optimal lyskvalitet. Gennem årene blev der produceret omkring tusind forskellige varianter, fra bord-, gulv- og væglamper til markante lysekroner, der især i 1930’erne blev populære som højthængende belysning i private hjem.
PH 3/2 Væglampe er opbygget efter den logaritmiske spiral, hvor lyskildens brændpunkt er placeret i spiralens centrum. Denne konstruktion sikrer en jævn fordeling af lyset over skærmenes kurver og giver et behageligt, nedadrettet lys med minimal blænding og bløde skygger. Hver skærm reducerer lyset ligeligt i kraft af sin afstand til lyskilden, hvilket er et grundprincip i PH’s systematiske tilgang til belysning.
Lampens betegnelse henviser til skærmstørrelserne. PH 3/2 Væglampe har en overskærm på ca. 30 cm, kombineret med underskærme fra PH 2/2-modellen. Denne såkaldte “skæve” kombination blev oprindeligt udviklet for at gøre pendler egnede til lavere ophæng, men viste sig også særdeles velegnet til væg-, bord- og gulvlamper.
PH 3/2 Væglampe fremstår i dag som et tidløst stykke dansk design, hvor teknisk præcision, afbalanceret æstetik og enestående lyskvalitet går hånd i hånd.
Dimensioner:
Dybde: 36,7 x Højde: 23,5 cm.
Diameter på øversteskærm: cirka 30 cm.
Diameter på base: 14 cm.
Ledningslængde: 2,9 m.
Vægt: Maks. 1,5 kg.
Materialer:
Skærme: Mundblæst hvidt opalglas.
Topplade & Bagdåse: Højglansforkromet, optrukket messing.
Arm: Højglansforkromet messing.
Lyskilde:
1 x E14 maks. 40W (Lyskilde medfølger ikke)