Biopejse med fjernbetjening
Retur til artikler om biopejseJeg får efterhånden en del henvendelser fra kunder der ønsker en fjernbetjent biopejs. Gaspejse har længe givet muligheden for at tænde pejsen via en kontakt eller fjernbetjening, derfor antager de fleste kunder at det uden problemer er en mulighed med en biopejs. I denne artikel gennemgår jeg et par biopejse med fjernbetjening på både godt og ondt.
Først og fremmest findes der ikke mange modeller endnu der er fjernbetjente. Det skyldes primært at det tager noget tid at udvikle teknologien. Samtidig er systemet der findes i dag uden fjernbetjening ganske nemt at betjene, derfor er der ikke et stort behov endnu for en fjernbetjent løsning.
Fjernbetjeningen findes primært til brændkar der er specielt udviklet til indbygning som en pejseindsats – og det er de første modeller vi tager fat på her.
Pejseindsatse med fjernbetjening
Flere producenter har efterhånden udviklet hver deres fjernbetjente løsning, herunder Decoflame og Planika.
Decoflame har udviklet modellen Denver e-Ribbon som egentlig er et brændkar med elektroniske komponenter.
Pejsen har en separat beholder til bioethanol der påfyldes efter behov. Typisk kan den indeholde omkring 5-10 liter bioethanol, hvilket er nok til mange timers hygge.
Med fjernbetjeningen kan du skrue op og ned for flammens størrelse, samt slukke for pejsen. Det eneste du skal sørge for, er at påfylde bioethanol når pejsen er slukket.
Mister du fjernbetjeningen, kan pejsen stadig styres på det skjulte kontrolpanel der er integreret i brændkarret. Endvidere kan pejsen også styres via decoflames App.
Hvad koster løsningen?
Prisen afhænger selvfølgelig af hvilken finish du ønsker. Som en løs enhed, koster e-Ribbon typisk i omegnen af 65-70.000 kr. – til gengæld får man en fantastisk flot og nem løsning. Decoflame har dog også udviklet billigere elektroniske pejse i et prislejse på ca. 18.000,-
Pejseindsatsen er ikke bare fjernbetjent, men har også følgende systemer:
- - CO/CO2 måler der automatisk kan slukke pejsen
- - Tilt-sensor der slukker pejsen hvis den tilter
- - Temperatur sensor der automatisk kan slukke pejsen såfremt den bliver for varm
- - Lækage & spilde sensor for øget sikkerhed
- - Brændsels indikator der viser hvor meget bioethanol der er tilbage
Systemerne er skabt for at øge sikkerheden og fungerer kun præventivt. Du kan derfor ikke forvente at pejsen konstant slukker automatisk. Du betaler derfor ikke bare for en fjernbetjent løsning, men for øget sikkerhed.
Safretti Vertigo
Når det kommer til en fjernbetjent biopejs der ikke skal være bygget ind i væggen findes der umiddelbart kun få modeller – og det er bl.a. Vertigo fra Safretti.
Vertigo er en væghængt pejs med et elektronisk system der er fjernbetjent. Pejsen brænder selvfølgelig på bioethanol og har en separat tank der opfyldes.
Med fjernbetjeningen kan du nemt tænde og slukke for pejsen. Når du tænder for pejsen, vil glasset glide flot og elegant op for at beskytte ilden.
Den fantastisk flotte pejs findes i sort, hvid eller mirror finish – og glasset følger med som standard. Pejsen koster mellem 40.000 – 45.000 kr. alt efter finishet du ønsker.
Fordele & Ulemper ved en fjernbetjent løsning
Kort og kontant kan man sige at der hverken er mange fordele eller ulemper ved at vælge en fjernbetjent løsning. Du får samme fordele og ulemper som en manuel biopejs har, men helt specifikt med en fjernbetjening ser jeg følgende ulemper:
- - Elektroniske komponenter der kan bryde sammen og skal erstattes
- - Der skal stadig påfyldes brændsel
- - En markant højere pris for de avancerede modeller
Når det kommer til fordelene kan de kort ridses op således:
- - Flere komponenter & systemer der øger sikkerheden
- - Nem betjening
- - Hurtig optænding
- - Længere brændetid pga. en større tank
For mig er fjernbetjeningen et element der tilføjer et eksklusivt element. Man har som udgangspunkt ikke behov for fjernbetjeningen, men det giver en utroligt effekt at kunne tænde pejsen så nemt.
Ønsker du at høre mere om de forskellige løsninger er du velkommen til at besøge vores showroom i Søborg til en nærmere snak om produkterne. Husk venligst at vi kun fremviser pejsen efter aftale.