Kurv
Kurv
Filtre
Ryd alle
Filter
No products found

DESIGN UDSALG

FÅ OVERBLIKKET - KLIK HER

VIND EN FINN JUHL LÆNESTOL

DU KAN VINDE PELIKANEN - DELTAG HER

Morten Voss

Retur til designere
Som autodidakt designer, har Mortens Voss ikke følt sig bundet af traditioner og det bærer hans værker tydeligt præg af. Voss har kunnet tage den udfordring op, der ligger i at kombinere ukonventionelle former og materialer, samtidig med at hans personlighed har fået frit spil.

Efter at have brugt nogle år på at surfe I nordsøen og rejse på lange inspirerende rejser, begyndte Morten Voss at eksperimentere med beton. I 1994 stod det første bord klar "FlightDeck".

FlightDeck sofabordet vakte lige præcis den blanding af forfærdelse og begejstring, der er nødvendig for en success. Med FlightDeck var grunden lagt til en række good-karma møbler, der produceres af Voss Co Living og nu markedsføres af den danske møbelvirksomhed Danerka, under navnet ”Loox”.

Voss’ ambition er, at skabe design der flytter vores traditionelle grænser, men samtidig appellerer til den humoristiske sans og fantasien.

Gennem navnene på Mortens designs får man et indblik i hvad der interesserer designeren. Møblernes navne refererer ofte til fly og biler, og det er intet tilfælde, da hans drøm som lille var at designe jagerfly. Det høje håndværksmæssige niveau fra klassisk bil-og flydesign er således blevet overført til møbeldesign. Specielt produkter som FlightDeck, Silverstone, Lockheed og Daytona refererer til en maskulin verden der kendetegnes ved deres form, betræk og kromdetaljer.

I dag producerer Voss Co Living en række unikke produkter der udstråler orden og enkelthed.