Sebastian Herkner (født 1981) studerede produktdesign på HfG Offenbach University of Art and Design. Allerede under studiet begyndte han at fokusere på design af objekter og møbler, hvor han udviklede sin skarpe sans for materialer, farver og teksturer. I en kort periode arbejdede han desuden for Stella McCartney i London. I 2006 grundlagde han sin egen tegnestue.

Siden da har Sebastian Herkner designet møbler, lamper og mindre objekter for producenter som &Tradition, Cappellini, ClassiCon, Davis Furniture, Dedon, Duravit, Fontana Arte, Fritz Hansen, Gubi, Janus et Cie, Moroso, Poltrona Frau, Rosenthal, Thonet, Wittmann og Zanotta. Han arbejder desuden med indretningsarkitektur samt museums- og udstillingsdesign.

Hans arbejde har modtaget adskillige priser, herunder IF Award, Iconic Award og Elle Deco International Design Award (EDIDA). Som æresgæst ved imm cologne i 2016 stod han bag designet af “Das Haus”. Maison&Objet udnævnte ham i 2019 til “Designer of the Year”, og i 2021 modtog han den prestigefulde EDIDA-pris i Milano for “Best Designer of the Year”. I 2022 var Sebastian Herkner blandt kuratorerne ved Homo Faber sammen med Robert Wilson, Judith Clarke, Michele de Lucchi og Naoto Fukasawa, udpeget af Michelangelo Foundation i Venedig.

Flere af de vigtigste designmuseer – herunder Die Neue Sammlung i München og Vitra Design Museum – har optaget hans design i deres samlinger.

En ubetinget kærlighed til det traditionelle håndværk kombineret med en sikker fornemmelse for ny teknologi, en udpræget sans for farver, autentiske materialer og teksturer samt en nysgerrighed over for forskellige kulturer kendetegner hans arbejde. For Sebastian Herkner handler design også om ansvar – over for de mennesker, han samarbejder med, og for hver eneste detalje i processen bag et enestående objekt.

Siden gennembruddet med Bell Table for ClassiCon i 2012 har han fortsat sin udvikling uden at gå på kompromis med sine værdier. Balance og intuition er vedvarende elementer i hans arbejde, som han ser som en løbende dialog på tværs af discipliner. Det bringer ham verden rundt i søgen efter næsten glemte håndværkstraditioner og historiske manufakturer – “sovende skønheder”, som han vækker til live. Resultatet er ikke blot stole, sofaer, lamper, borde, vaser og tæpper, men et samlet univers, der kaster nyt lys over, hvordan design kan appellere til sanserne, og hvor skønheden udspringer af processen og hans empati for mennesker.