Kurv
Kurv
Filtre
Ryd alle
Filter
No products found

VIND EN FINN JUHL LÆNESTOL

DU KAN VINDE PELIKANEN - DELTAG HER

Thomas Pedersen

Retur til designere
Ved at kombinere nye materialer og konstruktioner med referencer til designhistorien, er Thomas Pedersens design på én gang ukonventionelt og genkendeligt. Bag Pedersens organiske formgivning, ligger der altid en funktionel idé.

Thomas Pedersen tror på, at møbler først og fremmest skal designes i relation til menneskekroppen. Måske er det derfor, han gang på gang drages af vandets ergonomiske frihed. Pedersens design afspejler på mange måder de rigelige mængder vand, der omgiver ham i hans hjemby Århus.
Vores samarbejde med den nyuddannede arkitekt Thomas Pedersen startede med Københavns møbelmesse 2002. Her udstillede han Stingray, og vi var begejstrede for de uortodokse kvaliteter i det dristige design.

I 2008 præsenterede vi Stingray i træ, der egner sig til polstring. Det var en stor teknologisk landvinding, der krævede, at vi måtte udvikle verdens hidtil største 3D-finérform. Stolen vandt blandt andet Den Danske Designpris 2008/2009 og Interior Innovation Award 2008 i Køln. Siden har Stingray tillige med Pedersens Icicle-borde vundet indpas som eftertragtet design i hele verden.
"Naturen er en af mine vigtigste kilder til inspiration.”