-
481/EAMLOU-NUB-MASTE
Info
Eames Lounge Chair står som et af de mest ikoniske designobjekter fra den moderne æra. Visionen bag stolen var at skabe en luksuriøs, men let stol, der kunne løfte arven fra den klassiske club chair og bringe den ind i en ny tid. Det lykkedes Charles og Ray Eames til fulde – og siden 1956 har stolen været et symbol på udsøgt komfort og tidløs formgivning.
Læs mereEames Lounge Chair - Nubia stof




- Mulighed for afhentning i Søborg
- Mulighed for indbæring og samling af møbler
- 2200 m2 udstilling i Brønshøj & Søborg
- Gratis parkering
Eames Lounge Chair
Eames Lounge Chair står som et af de mest ikoniske designobjekter fra den moderne æra. Visionen bag stolen var at skabe en luksuriøs, men let stol, der kunne løfte arven fra den klassiske club chair og bringe den ind i en ny tid. Det lykkedes Charles og Ray Eames til fulde – og siden 1956 har stolen været et symbol på udsøgt komfort og tidløs formgivning.
Vitra har gennem årtier fastholdt de originale produktionsmetoder, der giver stolen sit karakteristiske præg. Hver stol samles med håndværksmæssig præcision: de formspændte træskaller, de nøje udvalgte læder- og stofbetræk og det elegante, drejbare stel skaber en helhed, der både er visuelt let og kropsligt indbydende. Puderne former sig blødt omkring kroppen og giver en afslappet siddeoplevelse.
I takt med tiden er materialerne blevet moderniseret for at sikre både kvalitet og ansvarlighed. Skallerne behandles med vandbaseret lak, træet kommer fra europæiske skove, og størstedelen af aluminiummet er genanvendt. Også læderet fremstilles efter mere skånsomme metoder. Kombinationen af klassisk håndværk og moderne materialer gør Eames Lounge Chair til et møbel, der er skabt til at holde – både i udtryk og i brug.
'Why don't we make an updated version of the old English club chair?' Med denne vision satte Charles Eames gang i et udviklingsarbejde, der strakte sig over flere år og forandrede moderne møbeldesign for altid. Målet var at skabe en stol, der forenede ultimativ komfort med udsøgte materialer og et håndværk i absolut topklasse – baseret på al den erfaring, Charles og Ray Eames havde opbygget gennem deres tidligere projekter. Da Lounge Chair blev lanceret i 1956, markerede den en ny æra: lettere, mere elegant og markant mere moderne end den traditionelle, tunge club chair. Samtidig introducerede den som den første af sin slags et roterende stel, der tilføjede en ny dimension af bevægelse og komfort. Netop disse kvaliteter gjorde Eames Lounge Chair til et af ægteparrets mest ikoniske værker og et tidløst symbol på moderne møbelkunst.
Dimensioner:
Bredde: 84 x Dybde: 85-92 x Højde: 89 cm.
Sædehøjde: 38 cm.
Sædebredde: 54 cm.
Sædedybde: 58 cm.
Armlænshøjde i fronten: 51,5 cm.
Dette er modellen med nye dimensioner - De klassiske dimensioner kan bestilles på forespørgsel
Materialer:
Skal: Finéret cherry (Kirsebær), chestnut (Kastanje), Walnut (Valnød), Palisander
Stel: Sortlakeret aluminium, poleret aluminium eller poleret aluminium med sorte sider
Polstring: Nubia (43% polyester 30% ny uld, 25% akryl, 2% polyamid)
Nubia er et blødt, blandet tekstil med et levende og naturligt udtryk. Den fine vævestruktur er flettet sammen med voluminøst bouclé-garn, som giver stoffet dybde og en blød, indbydende overflade. Kombinationen af forskellige garntyper skaber enten rolige eller mere kontrastfyldte farvespil – altid med et subtilt, middelhavsinspireret præg.