Info

PH 3-2½ Pullert viderefører Poul Henningsens banebrydende arbejde med lys i et udendørs format, hvor funktion, proportion og lyskomfort går op i en højere enhed. Pullerten bygger på det ikoniske 3-skærmssystem, som PH udviklede i 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen. Et samarbejde, der varede frem til hans død i 1967 og kom til at danne grundlaget for en af de mest indflydelsesrige belysningsfamilier i dansk designhistorie.

Læs mere

PH 3-2½ Pullert m/Fodplade - Sort

Enhedspris 11.295,00 kr.
Delbetaling
593 kr. pr. måned
10
20
30
40
Ved et samlet kreditbeløb på 11.295 kr. over 20 mdr.: Månedlig ydelse 593 kr. Samlede kreditomk. 565 kr. Samlet tilbagebetaling 11.860 kr. Debitorrente (fast) 0,00%. ÅOP (forudsat betaling via Mit Sparxpres) 5,78%. Der er fortrydelsesret.
Lagerstatus og leveringstid
  • Bestillingsvare
  • Ca. 6-8 ugers leveringstid
  • 106/PH3/2/PULLERT
Gratis levering i Danmark
  • Mulighed for afhentning i Søborg
  • Mulighed for indbæring og samling af møbler
30 dages fuld returret
Besøg vores butikker
  • 2200 m2 udstilling i Brønshøj & Søborg
  • Gratis parkering

Aftal en fremvisning

Her kan du bestille tid til en detaljeret gennemgang af produktet. Vi giver en kop kaffe og gennemgår div. detaljer og muligheder for valg af varianter.

PH 3-2½ Pullert

PH 3-2½ Pullert viderefører Poul Henningsens banebrydende arbejde med lys i et udendørs format, hvor funktion, proportion og lyskomfort går op i en højere enhed. Pullerten bygger på det ikoniske 3-skærmssystem, som PH udviklede i 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen. Et samarbejde, der varede frem til hans død i 1967 og kom til at danne grundlaget for en af de mest indflydelsesrige belysningsfamilier i dansk designhistorie.

Gennem hele sit virke arbejdede PH målrettet med at skabe et blændfrit lys, der blev styret præcist derhen, hvor der var behov for det. Samtidig ønskede han at skabe bløde, behagelige skygger – oprindeligt med glødepæren som lyskilde. Denne tilgang gjorde PH til en af de første designere, der arbejdede videnskabeligt med lys, blandt andet med udgangspunkt i den logaritmiske spiral.

PH 3-2½ Pullert er en del af den omfattende 3-skærmsfamilie, som i dag tæller omkring 30 forskellige lamper, heraf kun tre til udendørs brug. PH designede ikke blot enkelte lamper, men et gennemtænkt system, der over årene resulterede i omkring tusind forskellige modeller. Sortimentet spændte bredt og omfattede bord-, gulv- og væglamper samt en lang række lysekroner, som især i 1930’erne blev populære som højthængende belysning i private hjem.

Systemets fleksibilitet var en central del af PH’s vision. Lamperne fandtes i mange størrelser og farver, og de tidligste modeller blev fremstillet i metal med malede indersider i blandt andet hvid, guld eller sølv – alt efter om man ønskede et diffust, varmt eller mere køligt lys. Senere blev 3-skærmssystemet videreudviklet i glas, hvilket udover det karakteristiske nedadrettede lys også skabte en blød og behagelig belysning af omgivelserne.

Skærmenes opbygning følger den logaritmiske spiral, hvilket sikrer en jævn fordeling af lyset over hele skærmens kurve. Den diffuse refleksion gennem glasset, kombineret med skærmenes indbyrdes afstand, gør det muligt at kontrollere både blænding og skyggedannelse. Hver skærm reducerer lyset ensartet, efterhånden som afstanden til lyskilden øges.

Betegnelsen 3-2½ refererer til skærmstørrelserne. Pullerten har en overskærm med en diameter på cirka 30 cm kombineret med underskærme i størrelsen 2½. Denne såkaldte “skæve” model blev oprindeligt udviklet for at kunne hænge pendler lavere, men systemet viste sig også særdeles velegnet til både væg- og pullertlamper.

PH 3-2½ Pullert blev introduceret i 2005 og fremstår i dag som et tidløst valg til udendørs belysning. Den skaber et behageligt, nedadrettet lys, der er ideelt til stier, indkørsler og opholdsarealer, samtidig med at den tilfører uderummet et klassisk og arkitektonisk udtryk med tydelige rødder i dansk designtradition.

Dimensioner:

Diameter: 28,3 x Højde: 91 cm.

Vægt: maks. 7 kg.

 

Materialer:

Skærme & Arm: Pulverlakeret rustfrit stål

Skærmholder: Formpresset glas

Bagdåse: Pulverlakeret støbt aluminium

Bagdåseskjuler: Pulverlakeret optrukket aluminium

 

Lyskilde:

1 x E27 max 20W (Lyskilde medfølger ikke)

 

Klasse:

Tæthedsklasse IP44, Isolationsklasse I.

 

Monteringen skal udføres af autoristeret elektriker

Information: Jordanker skal bestilles separat. Ankerbolte skal købes lokalt