-
Bestillingsvare
-
106/4-3BORD
Info
PH 4½-3½ Bordlampe er et smukt eksempel på Poul Henningsens kompromisløse tilgang til lysdesign og en naturlig del af det ikoniske 3-skærmssystem, som han udviklede i årene 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen. Samarbejdet varede helt frem til PH’s død i 1967 og resulterede i en række banebrydende lamper, der fortsat sætter standarden for funktionel og stemningsfuld belysning.
Alle glasskærme er mundblæste og bærer tydeligt præg af det håndværk, der ligger bag. Små variationer i tykkelse og struktur er en naturlig del af processen og gør hver skærm unik. De traditionelle glaspusterteknikker sikrer et klassisk udtryk og en gennemført høj kvalitet.
Læs merePH 4½-3½ Bordlampe - Højglansforkromet




- Mulighed for afhentning i Søborg
- Mulighed for indbæring og samling af møbler
- 2200 m2 udstilling i Brønshøj & Søborg
- Gratis parkering
Aftal en fremvisning
Her kan du bestille tid til en detaljeret gennemgang af produktet. Vi giver en kop kaffe og gennemgår div. detaljer og muligheder for valg af varianter.
PH 4½-3½ Bordlampe
PH 4½-3½ Bordlampe er et smukt eksempel på Poul Henningsens kompromisløse tilgang til lysdesign og en naturlig del af det ikoniske 3-skærmssystem, som han udviklede i årene 1925–1926 i samarbejde med Louis Poulsen. Samarbejdet varede helt frem til PH’s død i 1967 og resulterede i en række banebrydende lamper, der fortsat sætter standarden for funktionel og stemningsfuld belysning.
Poul Henningsen arbejdede gennem hele sit liv målrettet med at skabe blændfrit lys, der blev rettet præcist derhen, hvor der var behov for det, samtidig med at skyggerne fremstod bløde og behagelige. PH 4½-3½ Bordlampe er en del af den omfattende 3-skærmsfamilie, som i dag tæller omkring 30 lamper, heraf enkelte til udendørs brug. Med dette system designede PH ikke blot en lampe, men et gennemført belysningsprincip, der over tid førte til produktionen af omkring tusind forskellige modeller.
Udvalget omfattede bord-, gulv- og væglamper samt en lang række lysekroner, som især i 1930’erne blev populære som højthængende belysning i private hjem. Mulighederne for variation var store – både i størrelse og udtryk. De tidligste modeller blev fremstillet i metal med malede indersider i eksempelvis hvid, guld eller sølv, afhængigt af om man ønskede et mere diffust, varmt eller køligt lys. Senere blev 3-skærmssystemet videreudviklet i glas, hvilket gav lampen en ekstra dimension ved også at sprede lys til rummet omkring den.
PH var blandt de første, der arbejdede videnskabeligt med lys og anvendte den logaritmiske spiral som udgangspunkt for skærmenes form. Denne opbygning sikrer en jævn fordeling af lyset over hele skærmens kurve og giver mulighed for effektiv kontrol af både blænding og skyggedannelse. Hver skærm reducerer lyset ensartet i kraft af sin afstand til lyskilden.
Betegnelsen 4½-3½ refererer til lampens proportioner. Bordlampen består af en overskærm med en diameter på cirka 45 cm, kombineret med underskærme i størrelsen 3½. Disse såkaldte “skæve” modeller blev oprindeligt introduceret, da man ønskede at hænge pendlerne lavere, men systemet viste sig også særdeles velegnet til bord-, væg- og gulvlamper.
PH 4½-3½ Bordlampe blev introduceret i sin nuværende form i 1990 og fremstår i dag som en tidløs bordlampe, der forener klassisk dansk design med enestående lyskomfort – velegnet til både private hjem og professionelle miljøer.
Dimensioner:
Diameter 45 x Højde 54 cm.
Fod diameter: 21 cm.
Ledningslængde: 2,7 m.
Vægt: maks. 9 kg.
Materialer:
Skærme: Mundblæst hvidt opalt glas.
Topplade: Højglansforkromet, optrukket messing.
Stander: Højglansforkromet stål.
Fod: Højglansforkromet, optrukket messing.
Afblændingsring: Optrukket aluminium.
Lyskilde:
1 x E27 max 100W (Lyskilde medfølger ikke)
Klasse:
Tæthedsklasse IP20. Isolationsklasse ll.